Matematiske mysterier

NAesten ethvert fremskridt i civilisationens historie - fra konstruktionen af oldtidens pyramider til nutidens uundvAerlige datakryptering - hviler pa et fundament af matematisk viden. Alligevel er der gader, der har voldt selv de fremmeste matematikere alvorlige hovedbrud i arhundreder.Det var forst i 1995, at engelske Andrew Wiles beviste den sagnomspundne sidste sAetning af Fermat - et bevis, der ellers havde staet som alle matematikeres store drom, siden Pierre de Fermat i 1637 gjorde et notat om den i marginen af Diofants beromte vAerk Arithmetika. Og der skulle ga nAesten hundrede ar, inden den russiske matematiker Grigori Perelman i 2003 endelig beviste den beromte Poincare-formodning. Andre problemer inden for blandt andet talteori og dynamiske systemer henstar stadig som uloste mysterier.Matematiske mysterier prAesenterer en rAekke af disse storste og mest svimlende udfordringer inden for matematikken. Tilsyneladende paradokser i sandsynlighedsteorien og mAengdelAeren, primtallenes uransagelige og uhandgribelige natur samt matematikkens pludselige og overraskende forvandling i forrige arhundrede og flere andre matematiske mysterier udfoldes og loses - sa vidt muligt - af matematikere og videnskabshistorikere ved Aarhus Universitet.